Hvad gør teknologien egentlig ved dig?

 

Af Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til ‘Sunde Vaner – skabt med vilje’ & Louise Adler Hedegaard, Marketingkoordinator i CA


Læsetid: ca. 2 minutter 

Det er ikke noget nyt, at vi bruger uendeligt meget tid på vores smartphones. Men hvorfor er vi så afhængige af den, og hvilken betydning har det for dig og din tilværelse?  

Sociale medier - tager de al din opmærksomhed?

Teknologi fylder mere og mere på stort set alle tidspunkter af døgnet. Måske har du oplevet, hvordan Facebook helt automatisk kom til at stjæle din opmærksomhed under din sidste forelæsning.  

Ifølge Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, fylder teknologi mere end, hvad godt er – det er et kontroltab. 

Hvorfor mister vi kontrollen?

Hvad bruger du din smart phone til?

”Store techgiganter har skabt en teknologi, som føles godt, er let tilgængelig, og vigtigst af alt er designet til at handle om os – det giver os en individuel oplevelse og påvirker os følelsesmæssigt”.    

Rashid forklarer, at smartphonen gennem sociale medieplatforme bliver til en form for hjernebetjening. 

Ifølge ham er det fuldkommen normalt og menneskeligt at udvikle stærke vaner omkring noget, som er let tilgængeligt, relevant og aldrig slipper op.  

Men Rashid mener, at kontroltabet er problematisk.  

”Vi hælder begrebet ’mærkbarhed’ ud med badevandet gennem vores brug af sociale medier”.  

Med vores brug af sociale medier, forsvinder vi ned i et kaninhul, hvor det kun handler om os selv. Ifølge Rashid er problemet, at virkeligheden bliver en pause fra kaninhullerne.  

Ubevidst forbrug af sociale medier skaber dårlige vaner. 

Ifølge Rashid er det vores ubevidste forbrug af sociale medieplatforme, som skaber dårlige vaner.  

Jo mere ubevist forbrug du har, jo bedre bliver du til at udvikle dårlige vaner. 

Hvilke muskler træner du?

Når du forsøger at studere

”Det er ligesom at gå ind i et mentalt fitnesscenter, hvor du træner alle de forkerte maskiner og udvikler alle de forkerte muskler”.  

Rashid forklarer, at vi i det såkaldte ’digitale’ fitnesscenter udvikler: distraktion.  

Vi bliver gode til at være distraheret og dårlige til at være tilstede i nuet.  

Vi bliver gode til at være fraværende og dårlige til at være nærværende.  

Ifølge Rashid, udvikler vi alle de forkerte egenskaber, fordi hjernen ikke sorterer mellem, hvad den bliver bedre til. Den bliver bedre til det, du gør med den.  

Du slår smut på din tilværelse  

”Vi ender med at bruge en stor del af vores tid på noget, som vi ikke selv har valgt. Dertil lærer vi ikke noget nyt eller udvikler os. Man får en følelse af, at man spilder sin tid, fordi det tager tiden væk fra det, som virkelig betyder noget”.  

Rashid mener, at vi kommer til at slå smut på vores tilværelse, hvis vi udvikler nogle vaner, hvor søvn bliver en pause mellem to snapchats, eller venskaber bliver nogle, som vi klikker frem og tilbage imellem.   

Teknologien er, hvad vi gør den til

Scrolle gennem livet

Det handler om, at vi skal være mere bevidste om vores brug af sociale medier. Vi skal bruge vores hjerne bedre. 

Har du et ønske om at ændre dine digitale vaner? Så kan du læse Imran Rashid’s 4 gode råd til sunde digitale vaner.  

Her kan du få redskaber til, hvordan du kan øge din livskvalitet igennem sunde digitale vaner. 

Stærk Studietid

Sådan får du en stærk studietid

Få gode råd og konkrete øvelser til at holde fri med god samvittighed, etablere nogle gode studievaner, takle følelsen af utilstrækkelighed og holde motivationen oppe igennem studiet.

Hent de første 3 kapitler (40 sider) af e-bogen ’Sådan får du en stærk studietid” nu.

Relaterede artikler

Share This