Af Brian Smith Hansen, rådgiver og partner hos F10 Finans, Louise Adler Hedegaard, Marketingkoordinator i CA
Læsetid: ca. 1½ minutter
Har du gode chancer for at låne penge? Find svaret her.
Et nyt semester på universiteterne er begyndt. I den forbindelse kigger mange studerende på bolig i storbyerne, da de ønsker at bo tæt på studiet.
Grundet det hårde lejeboligmarked forsøger nogle studerende at låne penge i banken til køb af lejlighed. Dog er det ikke unormalt, at flere studerende opleve at få afslag af banken.
Banken har nemlig en række vurderingskriterier, som afgør, hvorvidt du kan låne penge.
Hvilke kriterier er der tale om?
Og hvad bør du vide på forhånd, inden du sætter snuden op efter at låne penge i banken?
For at få et overblik over bankens typiske vurderingskriterier har vi allieret hos med økonom, Brian Smith Hansen fra F10 Finans
Disse 5 vurderingskriterier afgør, om du kan låne penge i banken
1. Dit rådighedsbeløb
Banken vil som noget af det første kigge på dit rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt.
Hvis du har et højt rådighedsbeløb, har du større chance for at kunne låne penge i banken.
2. Din uddannelse
Når banken skal vurdere, om du kan låne penge, vil de tage din uddannelse med i betragtningen.
De vil derfor kigge på din jobsikkerhed og dit forventede indkomstniveau efter endt uddannelse.
3. Din kundehistorik
Din kundehistorik har faktisk en ret afgørende betydning for, om du kan låne penge i banken.
Har du overtræk hver mandag, fordi du har været i byen hele weekenden? Eller har du godt styr på din økonomi?
Banken vil naturligvis i højere grad låne dig penge, hvis du administrerer dine penge fornuftigt
4. Din gældsfaktor
Nu bliver det mere avanceret, men ikke desto mindre vil banken beregne din gældsfaktor.
Gældsfaktoren er din samlede gæld set i forhold til din årsindkomst før skat.
Du må maksimalt have en gældsfaktor på 4, banken ser dog helst, at din gældsfaktor skal ligge på 3.
5. Udbetaling på 5%
Udover ovenstående vurderingskriterier, skal du kunne lægge en udbetaling på 5%.
