4 gode råd til sunde digitale vaner

Af Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til ‘Sunde Vaner – skabt med vilje’ & Louise Adler Hedegaard, Marketingkoordinator i CA


Læsetid: ca. 2½ minutter 

Dårlige digitale vaner forringer din livskvalitet 

Luk øjnene. Nu vil jeg bede dig om at tænke på din bedste ven.  

En bedste ven er en, som altid er der for dig på alle tidspunkter i døgnet. En ven, som ved alt om dig. En ven, som aldrig vil forlade dig.  

Luk så øjnene op igen.  

Tænkte du på din smartphone?  

Sikkert ikke. Det foruroligende er bare, at smartphonen faktisk er din bedste ven.

Hvordan ser din bedste ven ud?

Din smartphone følger dig i alle døgnets 24 timer. Den ved alt om dig – faktisk mere, end du ved om dig selv. Og den vil aldrig forlade dig.   

Ifølge speciallæge i almen medicin, Imran Rashid, bruger vi alt for meget tid på sociale medier. Så meget, at vi ofte udvikler dårlige digitale vaner, som forringer vores livskvalitet.   

Hvordan ændrer du digitale vaner?  

Hvis du ønsker at ændre dine digitale vaner, så skal du ifølge Rashid, benytte de principper, som har gjort, at du er blevet rigtig glad for din smartphone.  

”Det handler ikke om at gå på en social-detox kur – det vil nemlig ingen effekt have. Det svarer til folk, som går på slankekur i en måned”.  

At ændre digitale vaner er et langt og sejt træk – en form for bjergbestigning. Det er ikke frem mod et mål, men en bjergbestigning, som bliver ved. 

Det handler om, at du skal blive ved med at yde en indsats for, at indsatsten føles god – det er nemlig det,  som former dig.   

Ovenstående kan for mange føles meget ukonkret og som en stor mundfuld, derfor har Imran Rashid udviklet 4 råd til, hvordan du kan ændre dine digitale vaner.  

Imran Rashids 4 råd til, hvordan du får sunde digitale vaner:

1. Kend dig selv

Hvorfor er det du ønsker at ændre adfærd?  

2. Lav en strategi

Din strategi skal tage afsæt i din indre viljestyrke. 
Hvis ikke din drivkraft kommer indefra, så falder den til jorden lige så snart, den møder virkeligheden.   

3. Form dine omgivelser

Dine omgivelser skal formes, så de understøtter dine valg og din strategi.   

4. Vær parat med en plan B

De fleste mennesker fejler, og derfor er det vigtigt at have en plan B, som kan hjælpe dig tilbage på sporet. 

Disse råd skal hjælpe dig med at mindske dit (ligegyldige) forbrug af din smartphone. 

”De skal hjælpe dig frem mod at få et engageret, formålsfuldt liv, hvor du stræber efter noget, som er større end dig selv – det giver en bedre livskvalitet”.   

Stærk Studietid

Sådan får du en stærk studietid

Få gode råd og konkrete øvelser til at holde fri med god samvittighed, etablere nogle gode studievaner, takle følelsen af utilstrækkelighed og holde motivationen oppe igennem studiet.

Hent de første 3 kapitler (40 sider) af e-bogen ’Sådan får du en stærk studietid” nu.

Relaterede artikler

Share This